Om mig

nadia1aAlle der kender mig ved, at jeg lever for at spise. Jeg elsker at forkæle dem jeg holder af, med noget dejlig mad, men jeg kan også sagtens finde på at bruge timevis i et køkken, selv om jeg blot laver mad til mig selv.

I et af mine yndlingsmadblade læste jeg engang en guide til Bangkoks bedste spisesteder skrevet af en thailandsk kok. Hun beskrev, hvordan hun grådigt, som de fleste thaiere, altid tænkte på næste måltid. Det er en meget god beskrivelse af, hvad der foregår i mine tanker 90 procent af mine vågne timer. Måske er det en arv fra min mor, som netop kommer fra Thailand. Hun er en fantastisk kok, og i en årrække underviste hun endda i thaimadlavning på en aftenskole i Århus, hvor jeg voksede op. Det betyder selvfølgelig, at en særlig kærlighed til thaimad er kommet ind med modersmælken (bogstaveligt talt). Bare tanken om en aromatisk nuddelsuppe kogt på oksekød og urter eller en af de stærke salater fra det nordøstlige Thailand, gør mig helt salig. Det er dog langtfra kun thaimaden, som fylder mine gryder. Både god, rustik bistro-mad fra det franske køkken og traditionelle retter fra det engelske og det irske køkken står også højt på min (meget lange) liste over yndlingsmad.

Jeg er i sommeren 2009 hjemvendt til Danmark for at færdiggøre sidste del af min uddannelse på Journalisthøjskolen i Århus. Inden da havde jeg min gang på den irske avis the Irish Independent og før det, inden den lukkede, skrev jeg blandt andet om mad for Nyhedsavisen. Det var en fantastisk oplevelse at få lov til at implementere min lidenskab for mad i mit arbejde – derfor leger jeg mere og mere med tanken om, at det er der min fremtid ligger. Efter nytår drager jeg mod Kina. Jeg er så heldig at få lov til at læse et semester på University of Hong Kong, så i de fem – seks måneder tager bloggen nok en anden karakter. Hvor bloggen før har været domineret af mine gastronomiske kreationer, vil jeg istedet gå på opdagelse i det kinesiske køkken.

Har du noget på hjerte, er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet forneden eller kontakte mig på foodfanatic@live.dk – jeg synes altid, at det er dejligt at høre fra folk, som læser med.


14 kommentarer to “Om mig”

  1. Hej Nadia,

    Det er første gang, at jeg har smugkigget på din madblog. Jeg må virkelig tage hatten af for dig – hvor ser det lækkert ud det du laver. Der er tale om en utrolig passion for mad, som jeg sjældent har oplavet før.

    Seriøst så tænkte jeg på dig igår, da jeg sad og så “kokkekampen” med Bo Bech. Jeg sagde til mig kæreste, at jeg forventer at Nadia træder ind i programmet senere – går du ikke det?
    Håber du har det godt.

    mvh. Klaus

  2. Hej Klaus,
    Dejligt at høre, at du fik dig klikket herind i mit madunivers. Min madpassion er vist på grænsen til det fanatiske – deraf navnet. Sidder netop nu og finder på undskyldninger for, hvorfor jeg ikke skal tage i træningscenteret til trods for, at jeg tidligere i dag spist hjemmebagte boller med tandsmør og hjemmelavet blommemarmelade skyllet ned med varm kakao. Og jo, der er da et par stykker der har foreslået Kokkekampen. Det kunne jeg vildt godt tænke mig at prøve engang. Står dog med det ene ben ude af landet, så ved ikke, om jeg får mulighed for at melde mig til, hvis de laver en sæson 2.

  3. Hej Nadia.
    Jeg måtte lige ind og lure, du var jo også på listen i Spis Bedre. Og fuldt forståeligt, super lækkert ser det hele ud, er næsten helt ked af jeg ik får lavet nok thai. Men det der vist ikke nogen god undskyldning for ikke at få gjort nu =)

    De bedste hilsner

    Faster Philip

  4. Hej Faster Philip,
    Tak fordi du kiggede forbi. Glæder mig til at udveksle fondopskrifter og andre madtips med en anden madelsker som dig. Og jo, der er ingen undskyldning. Det smager skønt, det (meste) er sundt, og her har du autentiske opskrifter overleveret fra mor til datter. Fortæl mig endelig hvis du kaster dig ud i det – og jeg står selvfølgelig til rådighed, hvis du har spørgsmål omkring thaikøkkenet (hvis ikke jeg ved det, så gør min mor sikkert).
    Madglade hilsner, Nadia

  5. Glæder mig allerede, faktisk må jeg prøve de forårsruller snarest! Omg ja thaimad er fantastisk! Sad også og kiggede dine opskrifter igår, og blev meget hooked på et par af supperne “desværre” havde jeg lige en culotte rest der måtte bruges =(. Tusind tak for det generøse tilbud om hjælp, jeg skal nok få gjort brug af det, og glæder mig over autenciteten! Jeg står selvklart også til rådighed, hvis der er noget du lige mangler et tips eller en opskrift på.

    De bedste hilsner
    Faster Philip

  6. Så skal jeg da prøve de vietnamesiske forårsruller! Utrolig god hjemmeside. Den er herned føjet til favoritterne, så jeg ikke glemmer den!

  7. Kære Katrine,
    Mange tak fordi du kiggede forbi. Dejligt at høre, at du vil kaste dig ud i en af mine opskrifter. Fortæl mig endelig hvad du synes om forårsrullerne, når du har prøvet dem.

  8. Kære Foodfanatic,

    Har du en mail adresse jeg må skrive til? Jeg har nogle produkter jeg meget gerne vil sende dig. På forhånd mange tak!
    Mvh Janne Jensen

  9. Hej Nadia.
    Håber at du har det godt. Hvor er det en fin hjemmeside, du har. Er nu køkkenchef i et kantineprojekt for kontanthjælpsmodtagere og laver derfor mad dagen lang. Må lige sende dig nogle opskrifter, når jeg støder ind i nogle rigtig gode nogle.
    Håber du får et fantastisk efterår.
    De bedste hilsner fra Frida (fra Boomtown).

    • Hej Frida,
      Det lyder da godt nok helt vildt spændende. Du er altid med i nogle fantastiske projekter – kunne i have brug for en gæstekok, der kan fortælle lidt om, hvordan man laver thaimad, så siger du bare til :) Send endelig opskrifter. Jeg er altid på jagt efter ny inspiration.

  10. Wauw hvor er det skønt og se at man ikke er den eneste der går rundt med tanker om mad hele tiden :P
    Nu har jeg ikke udlevet det på sammme måde som dig – så min viden er i bund og grund meget lille. Men én ting er da sikkert – og det er at mad ligger i toppen af den bedste nydelse man kan opleve.
    Ville egentlig bare ligge en “thumbs up” kommentar til dig, om hvor fedt jeg synes det er du har oprettet denne blog. Til netop folk som mig – der ikke rigtig er kommet igang med den indre passion, men som ligger og ulmer lige under overfladen.
    Jeg vil _uden_ tvivl lave mange af de retter du har præsenteret for os her – og vil glæde mig til at følge bloggen fast – især når du skal til Kina.
    <3
    //David

    • Kære David,
      Mange tak fordi du tog dig til til at lægge en kommentar. Det er jo super dejligt at læse dine ord (især når man sidder og har frygteligt ondt af sig selv, fordi man er ramt af den traditionelle efterårsforkølelse. Jeg glemmer jo helt at pive og være ynkelig). Jeg synes, det er helt enormt dejligt med mennesker, som sætter pris på god mad. Man behøver såmænd ikke lave maden selv, for at få et stort plus i min bog, bare man forstår at sætte pris på den. Det er ikke noget federe, end at lave mad til mennesker, som virkelig er glade for det.
      Tak fordi du læser med, og fortæl mig endelig hvad du synes om retterne, hvis du kaster dig ud i nogle af opskrifterne.
      Nadia

  11. Hej Nadia
    Det var godt nok noget af en samling af lækre retter du har fået samlet her.
    Jeg kom faktisk til at snakke med Rønde om dig for kort tid siden, eller havde jeg faktisk troet du stadig befandt dig i Irland :)

    mvh
    Henrik Møller (Boomtown)

    • Hej Henrik,
      Mange tak. Nej jeg flyttede tilbage fra Irland for et par måneder siden. Men jeg har været lidt frem og tilbage de sidste par år, så det er ikke underligt, hvis det er lidt svært at hitte rede i. Nu vender jeg jo også snart næsten mod Hong Kong.
      Nadia

Skriv et svar til Klaus Bugge Annuller svar