Jeg beklager stilheden på bloggen i disse dage. Det er skam ikke fordi, jeg ikke laver mad. Jeg er bare travlt optaget af mit semesterprojekt, som er en hjemmeside om julemad (tag et sneak peak her).

Der er ikke så meget på siden endnu, men det kommer der i løbet af december måned, og det kan man blandt andet takke Klidmoster, Anne au Chocolat og Berholts Blog for, som vil bidrage med deres bedste juleopskrifter i den kommende tid.

I dag har jeg lagt opskriften på stegte sild i eddike på hjemmesiden, hvor man ved hjælp af et slideshow kan se fremgangsmåden.

I får dog også lige opskriften her.

Ingredienser:

• 6 sildefileter (ca 500 gram)
• 4 spsk rugmel
• salt
• peber
• 25 g smør
• 4 dl eddike
• 3 dl sukker
• 2 dl vand
• 15 sorte peberkorn
• 1 løg, skåret i skiver

Klip rygfinnen af sildefileterne og vask dem. Dup dem tørre på kødsiden med et stykke køkkenrulle (lad endelig skindsiden være en smule fugtig, da rugmelet bedre kan hænge fast). Bland rugmel med lidt salt og peber og rul derefter sildefileterne i blandingen. Fold dem herefter sammen på langs og steg dem i smør i 3 – 5 minutter på hver side. Mens sildefileterne køler af kommes eddike, sukker, vand og peberkorn i en gryde. Giv lagen et kort opkog og lad det køle af en smule. Læg sildefileter og løgringe lagvis i en beholder og hæld lagen over, dæk og stil på køl, indtil de skal spises.

Blinis med to slags rogn.

Blinis med kaviar

En af mine yndlingsretter i kanapé-kategorien er blinis, som også fungerer fint til forret. Denne lille russiske specialitet adskiller sig fra almindelige pandekager ved at indeholde gær. Opskriften her indeholder også pisket æggehvide, mens andre opskrifter kan indeholde flødeskum.

De er utroligt nemme at lave. Har man en blinispande, bruger man selvfølgelig den (jeg var så heldig, at min mor lå inde med én, hun aldrig havde brugt), men en almindelig pande kan sagtens klare jobbet. Man kan enten vælge at lave dem på omkring syv centimeter, som de små fordybninger i blinispanden indbyder til, eller man kan lave dem endnu mindre.

Traditionelt serves blinis med kaviar. Vores udgave herhjemme, stenbiderrognen, kan fås frisk hos fiskehandlerne i årets første måneder (sæsonen svinger lidt alt efter vejrforholdene, men fra omkring januar til april), men almindelig kaviar på glas (som iøvrigt også er stenbiderrogn) i supermarkedet kan sagtens klare jobbet.

Ingredienser til dejen:

• 90 g boghvedemel
• 125 g hvedemel
• 2 tsk tørgær
• 1 tsk groft salt
• 2 dl mælk
• 2 dl cremefraiche
• 2 æg
• smeltet smør

Fyld:

• Kaviar (stenbidderogn eller ørredrogn) eller laks
• rødløg, hakket
• cremefraiche
• dild

Hvedemelet sigtes ned i en skål, hvorefter boghvedemel, tørgær og salt tilsættes. I en gryde opvarmes mælken til den er lillefingervarm. Cremefraiche og æggeblommer (gem æggehviden) tilsættes, og det hele blandes med de tørre ingredienser til en flydende dej, som hæver i en times tid.

Når timen er gået, piskes æggeviderne stive og vendes forsigtigt i dejen. Lad den hæve yderlige en halv times tid, hvis man har tid. Ellers sker der intet ved at gå direkte til stegningen.

Kom en smule smeltet smør på den opvarmede blinispande og tilsæt omtrent en god spiskeskefuld dej (med vedhæng). Når bobler begynder at vise sig i dejen, er det tid til at vende den (de skal blot have et par minutter på hver side).

Lad de færdige blinis køle af en smule på en rist, inden de anrettes med dit valg af fyld som vist på billederne.

Det færdige resultat pyntet med sukkergulerødder.

Kagen har en lækker, svampet konsistens.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har været den helt store kagespiser. Når jeg ind imellem laver en rigtig tung mud cake, hvori der er kage nok til at brødføde en mindre afrikansk landsby i en uge, spiser jeg sjældent mere end et enkelt lille stykke.

Derfor sker det ofte, at jeg bare spiser en smule, når det bliver serveret. Sådan troede jeg også, det skulle være med denne kage, da jeg fik den serveret hos min veninde Birgitte for et par år siden. Først en enkelt lille bid – mest fordi hun insisterede. Så en bid mere – fordi det var høfligt. Så en bid mere – på grund af den lækre, krydere smag. Så en bid mere – på grund af den lette men svampede konsistens. Sådan blev det ved, indtil jeg havde spist op.

Da jeg igen var så heldig at få serveret selvsamme kage igen, der ligesom sidst var kreeret af Birgittes mor, var jeg nødt til at få fingrene i opskriften (mange tak Joan). Den er utroligt nem at lave, men vær opmærksom på at bagetiden kan variere meget, alt efter hvilken ovn og hvilken kageform man bruger. Ifølge opskriften skal kagen have 35 – 45 minutter, men jeg endte med at give den en time ekstra.

Man kan desuden sagtens undvære glasuren og stadig have en utroligt velsmagende kage.

Jeg serverede kagen som en del af en 3-retters menu bestående af blinis med stenbidder- og ørredrogn samt oksetyksteg med rødvinssauce, karamelliserede perleløg, gulerødder og pommes anna (begge dele noget, der kommer på bloggen snart).

Ingredienser:

• 450 g brun farin
• 3 dl majsolie
• 6 æg
• 415 g mel
• 1½ tsk vaniliesukker
• 3 tsk bagepulver
• 1½ tsk natron
• 1 tsk salt
• 3 tsk kanel
• 565 gram reven gulerod
• 75 gram nødder, hakkede (jeg brugte valnødder)

Ingredienser til flødeostglasur:

• 200 g flødeost
• 125 g blødt smør
• 250 g flormelis
• 1 tsk vanilie
• evt revet citronskal/saft

Ovnen forvarmes til 185 grader.

Brun farin og olie piskes sammen i en skål.  Tilsæt æg og pisk. Bland alle de tørre ingredienser, kom dem i skålen og rør godt. Tilsæt så gulerod og nødder. Hæld blandingen i en springform (mellem 20 – 30 cm). Bag i 35 – 45 minutter og tjek så, om kagen er færdig (det gør man ved at stikke en kødnål, en bambuspind eller lignende i midten af kagen. Kommer den op ren, er kagen færdig). Som beskrevet ovenfor, måtte jeg give kagen en time ekstra, før den var færdig.

Lad kagen køle af, inden glasuren kommes på. Den laves ved at piske alle ingredienserne godt sammen (gerne med elspisker). Smag til med en smule citronsaft, hvis du synes, der mangler et modspil til fedmen.

Her kommer endnu en opskrift fra lørdagens kanapéorgie. Opskriften har jeg fundet hos Arla, hvorefter jeg har justeret den en smule, så den passer til en pose med 500 gram lever.

Første gang, jeg lavede denne paté, var for nogle år siden, og den var et stort hit blandt mine madglade kolleger. Smagsmæssigt minder den om et miks mellem foie gras og leverpostej.

Marsala er en italiensk hedvin, som man kan være heldig at finde i supermarkedet. Det kan måske virke lidt omstændigt at købe en flaske marsala bare til denne paté, men den kan også bruges i tiramisu og til lækre saucer. Den er ret sød i smagen, hvilket jeg synes, passer godt til dene ret. Mange andre opskrifter på kyllingeleverpaté kræver istedet cognac – den udgave har jeg endnu ikke prøvet, men mon ikke jeg finder tid til det, inden jeg drager mod øst.

Den oprindelige opskrift anbefaler 4 anjoser til 300 gram kyllingelever. Jeg brugte bare tre anjoser til mine 500 gram og syntes, at det var mere end rigeligt (måske var de også lidt større). Derfor, start med den mængde beskrevet i opskriften og tilsæt herefter mere, hvis nødvendigt, efter patéen er smagt til.

Opskriften giver en hel del, så medmindre der er en del sultne mennesker i huset, kan det måske være en idé at halvere opskriften.

Ingredienser:

• 500 g kyllingelever
• 1 spsk smør
• 2 fed hvidløg, hakket
• 150 g løg, groft hakket
• 1 1/4 dl marsala
• 100 g smør
• 3 ansjoser
• salt
• peber

Smelt en spiseskefuld smør på en pande og steg hvidløg og løg med nogle minutter ved jævn varme. Tilsæt kyllingelever og brun dem på alle sider. Herefter tilsættes marsala, og hele panden får lov til at simre, indtil vinen næsten er kogt ind. Hæld herefter det hele i en blender eller en foodprocessor sammen med ansjoser, smør, salt og peber og blend indtil det har en fin konsistens. Smag til med salt og peber og lad herefter patéen køle af, inden den serveres med enten lyst brød eller rugbrød og eventuelt sammen med et par cornichoner eller lidt karamelliseret løg.

Melbatoast med flødeost. Den lyserøde er rørt op med finthakket peberfrugt, mens den grønne er rørt op med hakket persille og purløg.

Blinis med røget laks, rødløg og cremefraiche rørt med hakket purløg.

Blinis med to slags kaviar, cremefraiche, rødløg og dild.

Crostini med kyllingeleverpate med marsala serveret med karamelliseret løg.

Vesterhavost på pinde sammen med røde vindruer.

En af de ting, jeg faktisk bedst kan lide at lave i køkkenet, er kanapéer. Jeg synes det er hyggeligt, at gå og planlægge hvilke, der skal serveres, og så er de jo bare utroligt fine at kigge på. Samtidig er de relativt simple at lave. Det kan godt være, at der skejes ud med en enkelt eller to, men når der skal serveres flere forskellige slags, og man samtidig vil være en del af selskabet istedet for at stå og svede hele aftenen i køkkenet, så er det bedst, hvis de er nemme at gå til.

Anledeningen til gårsdagens kanapéproduktion var min søsters 25-års fødselsdag, som blev holdt for en flok af hendes veninder. Med et glas hvidvin blandet med danskvand og hyldeblomssaft, en utroligt frisk og velsmagende drik, fik de serveret blinis med laks og kaviar, melbatoast med to slags flødeost, ostehapsere med vindruer, crostini med kyllingeleverpate og et par ting mere, som jeg ikke fik taget billeder af. Alle tingene er ret simple at lave, og der er ingen af tingene, der vil vælte økonomien. Kort sagt enkle, lækre og su-venlige kanapéer.

Opskrifterne kommer separat, da indlægget her ellers vil blive meget, meget langt. Jeg starter med melbatoast med to slags flødeost, som er utroligt fine og meget hurtige at lave. De vil nu være en fast bestanddel af fremtidige ‘cocktailparties’.

Ingredienser:

• 1 til 2 pakker melbatoast
• 2 gange 200 gram flødeost
• ½ rød peberfrugt
• et par stilke persille
• en lille håndfuld purløg
• salt
• peber

Hak peberfrugten meget fint – meget gerne i en minihakker, hvis man har sådan en. Tag cirka halvdelen fra og tilsæt cirka 100 gram flødeost (halvdelen af en normal pakke). Hvis man bruger minihakker, kommes flødeosten bare deri og mikses sammen. Blandingen blandes med endnu 100 gram flødeost og smages til med salt, peber og eventuelt mere hakket peberfrugt. Resten bruges til pynt. Blandingen sættes i køleskabet indtil den skal bruges.

Samme fremgangsmåde bruges ved den grønne flødeost. Gem lidt af purløget til pynt.

Lige inden servering hældes flødeosten i en sprøjtepose, og der laves små toppe, som pyntes med enten peberfrugt eller purløg. Er flødeosten meget fast i det, kan man eventuelt blande en spiseskefuld fløde eller mælk i, da den ellers kan være svær at få ud af sprøjteposen.

Jeg har altid været af den opfattelse, at indholdet af indkøbskurven siger meget om personen, der holder den. Der er sundhedsfreaksene, som primært holder sig til fuldkornsøkobrød og knoldselleri, de enlige som køber én af hver ting, og så dem, der lever af kølediskens hurtige løsninger.

I dag, da jeg stod i kø ved kassen i Føtex, kunne jeg ikke undgå at bemærke herren bag mig, som var lidt for ung til at blive betegnet som en af “de ældre” og lidt for gammel til at høre til “de midaldrende”. På båndet lagde han en dåse forlorren skildpadde (jep, den fra Tulip), et bæger færdiglavet risalamande fra Arla og en sylte fra delikatessen.

Det er måske lidt mærkeligt, men denne fremmede mands indkøb gjorde mig en anelse vemodig. Jeg kiggede over på mine egne varer, som bestod af en pakke hakket kylling og kinesiske hvidløg. Hvad mon det siger om mig?

Nå, men jeg fik overstået mine indkøb og indtaget køkkenet endnu engang. Min kære søster har fødselsdag, så hun kom et smut forbi, så vi kunne forberede middagen til imorgen, hvor familien kommer på besøg hos hende (vi lavede fyldet til kyllingepien, som jeg skrev om i sidste måned). Fordi det nu engang var hendes fødselsdag, ville jeg forkæle hende med lidt thaimad. Det blev til forårsruller og en thailandsk salat med glasnudler, bladselleri og syltet hvidløg (det sunde kunne jo så passende udligne det usunde). Sidstnævnte kan man købe i asiatiske butikker. Det samme gælder asiatisk bladselleri, som jeg brugte (hvis man ikke kan få fat i det, kan man fint erstatte med almindelig bladselleri. Sørg for nogle med masser af blade og brug dem i salaten). Jeg brugte hakket kylling denne gang, men bruger normalt svinekød.

Ingredienser:

• 400 g hakket svinekød eller hakket kylling
• 2 håndfulde udblødte gladnudler
• 2 – 4 stængler bladselleri (hvis man få fingre i den asiatiske udgave kan man bruge hele pakken eller det, der i mængde vil svare til 2 store eller 4 mindre stængler almindelig bladselleri), skåret skråt i 1 – 2 cm lange stykker
• 3 syltede hvidløg (halveret, yderste lag fjernet og skåret i tynde skiver)
• 1 lille rødløg, halveret og skåret i tynde skiver
• ca 2 spsk citronsaft
• ca 1 ½ spsk fiskesovs
• ca 1 spsk sukker
• evt. chili
• evt. lidt af lagen fra de syltede hvidløg

Kødet steges på en pande, indtil det er gennemstegt. Jeg plejer at stege uden fedtstof, når jeg laver denne ret (tilsætter lidt vand, hvis det er ved at blive tørt). Bland med glasnudler, løg og syltede hvidløg og tilsæt så krydderier. Smag til. Lige inden servering tilsættes bladselleri. Retten behøver ikke være decideret varm  men bare en smule lun, når den serveres.

Forret lavet af det islandske kokkelandshold:

Let kogt ørred, serveret med islandske blåmuslinger, gulerødder og dild (det der ligner en æggeblomme er faktisk sovsen, som de har skabt en hinde omkring ved hjælp af tang, hvis jeg husker korrekt).

Mellemret lavet af det svenske kokkelandshold:

Sylta på skånsk tupp med rotfrukter och dill, blomkål, variation på betor samt krydderpeppar (på godt dansk: sylte af hane med rødbeder ect)

Hovedret lavet af det danske kokkelandshold:

Dansk kalvemørbrad med brissel og sprængt tunge. Hertil selleri og syltede svampe samt sauce med morkler.

Mellemret lavet af det norske kokkelandshold:

Nordisk rørt tatar af moskus spist med fingrene.

Dessert lavet af det finske og danske kokkelandshold:

Kærnemælkskuppel med rugbrød. Hertil rødbeder, sorbet og hindbær.

Der har været lidt stille på bloggen den seneste halvanden uges tid, da jeg har haft frygteligt meget om ørerne, og tiden og overskuddet til at lave mad har været knap. Det eneste egentlige køkkenprojekt, jeg har kastet mig ud i var en god gammeldags skilt kylling med sovs, kartofler og hjemmelavet agurkesalat. Resultatet blev dog så grimt (utroligt velsmagende, men grimt), at jeg ikke mente, at selv mit gode spejlreflekskamera kunne få et rimeligt resultat ud af det, så jeg lod den ligge. Årsagen, til at retten ikke helt så ud, som den skulle, var, at jeg er kommet til at bruge opvaskemiddel i min støbejernsgryde, hvilket betød, at skindet hang fast i gryden. Efter tip fra Klidmoster har jeg nu ‘badet’ den i olie. Hvis resultatet bliver bedre næste gang, kommer den på bloggen.

Ovenstående er billeder fra gallamiddagen i Musikhuset i forbindelse med madfestivalen Smag på Kunsten. Maden af lavet af de nordiske kokkelandshold, og den var så smukt anrettet, at jeg næsten ikke nænnede at spise den. Billederne er alle taget med min iphone, så kvaliteten er ikke så god igen (syntes at spejlreflekskameraet fyldte lidt for meget i håndtasken).

Den færdige pickles hældt på glas

Grøntsagerne snittes i en passende størrelse og gives et kort opkog i saltlagen

Glassene vaskes grundigt, skoldes og skylles med atamon, inden de lægges til afdrypning på et rent viskestykke

Alle ingredienserne blandet sammen lige inden det hele hældes på glas

For noget tid siden lagde jeg en afstemning på bloggen, der omhandlede hvilken hjemmelavede gave man foretrak at få foræret. Svarmulighederne var chutney, piccalilli pickles eller marmelade. I skrivende stund har 107 personer svaret (jeg takker hver og en). Marmelade og chutney deler førstepladsen. Begge har 36 procent af stemmerne, mens 28 procent svarede, at de helst ville have piccalilli pickles.

Svarene skulle naturligvis give mig et fingerpeg om, hvilke kulinariske kreationer der skulle føre til gaver til venner og familie. Dog syntes jeg, at svarene lå så tæt, at jeg havde en udmærket undskyldning for at give mig i kast med alle tre. Det førte til, at jeg lørdag kastede mig over pære- og abrikoschutney (den kommer på bloggen senere), mens den søndag stod på piccalilli pickles (en karry- og sennepspickles, som blandt andet bruges som base i hjemmelavet remulade). Marmelade har jeg allerede lavet for nogle uger siden, men der kommer mere i den dur i den kommende tid.

Jeg valgte at følge en opskrift fra den Lille Grønne Syltebog – sådan næsten da. I opskriften står der, at man skal bruge et kilo grønne tomater, hvilket jeg ikke kunne få fat i. Desuden er det også den eneste opskrift på piccalilli pickles, jeg har set, hvor der bruges grønne tomater. Derfor valgte jeg istedet at bruge 500 gram grønne bønner og så ellers bare tilsætte lidt ekstra gulerod og blomkål. Opskriften var super nem at lave. Jeg lader glassene stå et par uger, så smagen kan modne, inden jeg tager hul på dem.

Ingredienser til 3 – 4 liter pickles:

• 1 ½ blomkål
• 600 g gulerrødder
• 15 skalotteløg
• 400 g grønne bønner
• 2 agurker
• 2 liter vand
• 75 salt
• 35 g sennepspulver
• 1 spsk karry
• 1 dl olie
• 75 mel
• 7,5 dl eddike
• 7.5 dl æblemost
• 750 g farin
• 1 tsk atamonpulver eller 2 tsk flydende atamon

Grøntsagerne renses, skæres i passende stykker og gives et kort opkog i vand og salt. Lad det herefter dryppe af. Imens bringes farin, æblemost og eddike i kog i en gryde. I en skål blandes sennepspulver, karry, mel og olie sammen med en smule koldt eddike. Blandingen piskes i gryden. Lad det hele småkoge i en 10 minutters tid, inden grøntsagerne hældes ved. Giv det hele et kort opkog, tag af varmen og tilsæt atamon. Hældes herefter i atamonskyllede glas, der lukkes straks.

Min første vellykkede, håndpiskede bearnaise…tadaaa

Søndagens aftensmad

Bo Bech sagde i et af de seneste afsnit af Kokkekampen, at hvis man ikke kan lave en bearnaise, så kan man ikke lave mad (det er måske ikke ordret citeret, men det var det, han mente).

Jeg havde på daværende tidspunkt omkring fem forsøg på at lave bearnaise bag mig. De fire var mislykkede. Den eneste gang æggene og smørret ville, hvad de blev bedt om, var da jeg “snød” og lavede sovsen i foodprocessoren som tidligere beskrevet her på bloggen.

Da jeg hørte Bo Bech ytre ovennævnte sætning, tænkte jeg, at jeg kunne forholde mig til det på én af følgende tre måder:

1. Okay, jeg kan ikke lave mad. Big deal.
2. Fuck Bo Bech. Manden er en nar.
3. Jeg tager det som en udfordring.

Som billedet for oven antyder, valgte jeg sidstnævnte, og endelig, endelig, endelig lykkedes det. Denne gang valgte jeg at følge Bo Bechs fremgangsmåde (eller det vil sige næsten. Jeg brugte vandbad). På Kokkenkampens hjemmeside kan man se videoklippet, hvor han laver bearnaise.

Opskriften kræver ikke bearnaiseessens, men da jeg ved en fejl var kommet til at købe hvidvinseddike med estragon, da jeg skulle lave chutney her i weekenden (mere om det i de efterfølgende indlæg), brugte jeg det. Smagen var virkelig god (så god som mine mislykkede forsøg med essens, inden de skilte), og jeg kan godt lide, at man bruger finthakket skalotteløg direkte i sovsen istedet for at det bliver siet fra, som i mange andre opskrifter.

Jeg spiste bearnaisen med pandestegt kyllingefilet, ovnstegte kartofler med timian, ovnstegte hvidløgsfed og ærter. Ikke traditionelt ’tilbehør’ til bearnaise, men det smagte virkeligt lækkert.

Ingredienser til 3 – 4 personer:

• 2 pastauriserede æggeblommer
• 1 spsk hvidvinseddike (gerne med estragon)
• 2 spsk vand
• salt
• 2 spsk skalotteløg, hakket fint
• 250 g smør
• 2 spsk estragon, hakket fint
• peber

Smelt smørret langsomt. Hæld dernæst den klare del af smørret over i en skål. Den hvide, skummende del i bunden af gryden kasseres.

Æggeblommer, hvidvinseddike, et drys salt og vand kommes i en anden skål, som stilles over et vandbad. Pisk indtil blandingen begynder at tykne. Tilsæt så skalotteløg og dernæst det klarede smør lidt efter lidt (først ganske lidt ad gangen og senere hen i en tynd stråle), mens der piskes hele tiden. Til sidst tilsættes estragon og peber. Tilsæt eventuelt en smule mere eddike eller salt hvis nødvendigt.

Pla neung manao, eller fisk med koriander, chili og hvidløg (samt en masse andet godt), er endnu en af de retter, jeg har forsøgt at bekæmpe min efterårssnue med i løbet af ugen. Foruden en ordentlig bunke hvidløg og så meget chili, som smagsløgene tillader, indeholder retten også en masse C-vitamin i form af limejuice – alt sammen godt når immunforsvaret skal have et kickstartes.

Det er en af de retter, som jeg næsten aldrig kan lade være med at bestille, hvis jeg spotter den på menukortet, når jeg besøger thailandske restauranter. Det er muligvis også den ret, som lærte mig at spise fisk (sådan rigtigt). Siden da har jeg udviklet min smag for fisk betragteligt, men denne ret vil nok altid stå som favorit nummer et.

Denne thaiopskrift er for en gangs skyld ikke en, som min mor har lært mig at lave. Istedet har jeg smagt den på restauranter og ud fra smagsindtrykkene lavet min egen udgave. Det er sådan en opskrift, hvor intet er forkert (i modsætning til bagning, hvor for lidt af det ene eller for meget af det andet, kan få det hele til at klaske sammen). Er ens smagsløg til det mere sure, så tilsætter man lidt ekstra limejuice, er man til det søde så lidt ekstra sukker og så videre.

Normalt foretrækker jeg at bruge hele fisk, som man gør i Thailand, men det havde fiskehandleren ikke (hvad sker der lige for det?). Han havde heller ikke andre fisk, som jeg syntes passede til, så jeg måtte tage til takke med supermarkedets fryser. Normalt har jeg brugt enten hele regnbueørreder, havbars eller brasen, men fisken kan også sagtens laves med fileter. Da fryseren hverken bød på ovennævnte fisk i hel- eller filetform faldt valget på en pose tilapia, som også smagte godt med resten af ingredienserne.

I Thailand dampes fisken, så har man en damper, så brug endelig den og bland sovsen sammen med lidt af dampevandet. Så heldig er jeg ikke, så jeg nøjedes med at komme dem i ovnen.

Ingredienser til 2 personer:

• 2 hele fisk (gerne brasen, havbar, regnbueørred eller tilapia eller et par fileter)
• en håndfuld frisk koriander, hakket groft
• 5 fed hvidløg, hakket (så fint eller groft som man ønsker det)
• chili efter smag og behag (jeg brugte ½ chilipeber)
• 3 spsk fiskesovs
• 3 spsk sukker
• 3 spsk limejuice
• 2 spsk vand

Varm ovnen op til 200 grader. Kom de hele fisk eller fileterne i et lille ovnfast fad sammen med en halv dl vand. Dæk med staniol og kom i ovnen til de er færdige. Tilberedningstiden afhænger selvfølgelig af størrelse. Jeg plejer at give en mindre fisk, som passer til én person, omtrent 25 minutter, måske lidt mindre. Er der tale om fileter skal de have endnu mindre. Måske blot 15 minutter. Tjek undervejs.

Mens fisken passer sig selv blandes de øvrige ingredienser, som hældes over fisken, når den er færdig (alternativt kan de serveres i en skål ved siden af og bruges som dip).

Server sammen med jasminris.